onsdag den 24. november 2010

Fordi...

Well Karen, godt spørgsmål. Hvorfor gengiver vi kun det perfekte?

Jeg har ofte tænkt på, at tage "bag om kameraet" billeder, når jeg laver pænt opsatte billeder hvor kaffekopper og stakke af bøger holder det tapet oppe, som jeg bruger som baggrund.
Jeg havde endda taget billederne til det, da jeg lavede dette indlæg. Men så blev jeg bange for, at det ikke så pænt nok ud.
Nu kan I så få dem alligevel, billederne altså.
Det chokere lidt, ik´ ...... (!)



Jeg elsker andre blogge der har det twist med, og ikke er bange for at stikke den upudrede næse frem.
Altså på den ærlige måde. Ikke den der vaseline-på-linsen slørede måde.

Men så tænker jeg, at rod har vi alle sammen. Kreative mennesker roder. Det har vi slået fast flere gange.
Kreative forældre med kreative børn, der er stuvet sammen på for lidt plads, roder ikke mindre <- ja, det er så os herhjemme, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg har flere gange skrevet om 'det perfekte'. For det perfekte er jo ikke kun billederne af vores hjem. Det er også det der inde i vores hoveder. Men jeg synes der er en tendens til at mentalt rod kan accepteres lidt bedre, hvis man kan vise et pletfrit hjem frem.
Tager jeg fejl?

Jeg kan godt lide glansbillede effekten. Jeg kan godt lide de polerede billeder af pæne hjem.
Til tider.
Men jeg elsker ærlighed. De mest spændende mennesker jeg har mødt igennem tiden, er de ærlige mennesker.
Det er også mennesker der er mere 'tilgængelige', hvis I forstår hvad jeg mener. Dem jeg har lyst til at møde og selv tør være ærlig sammen med.
Og jeg bliver inspireret af både glansbilleder og ærlighed.

Det herunder er ganske ærligt og upoleret. Det er min stue efter at have haft en tyndskidsplaget lille pige hjemme i to dage, midt i mit i forvejen bøger-og-papirer-alle-vegne-bachelor-projekt-rod.
Men ved I hvad, det har faktisk været helt vildt hyggeligt :).




P.s. Ja, hun har lige fundet ud af at puslespil er helt vildt sjovt :).

11 kommentarer:

  1. SKØNT indlæg! Genlæser det lige om et par dage, når jeg forhåbentlig får taget mig sammen til at tage nogle meget ærlige billeder af mit nye arbejdsrum og det kreative rod der allerede tårner sig op dernede! :-)
    Ha' en skøn dag!!
    Kh. Jane

    SvarSlet
  2. Tusind tak Jane :).

    Du må endelig lige smide et link når du får lavet det indlæg.

    Kh,
    Synne

    SvarSlet
  3. For et herlig innlegg!!! Her sitter jeg midt i et deilig kreativt kaos, med pc, symaskin, skjærebrett, saks, stoff, julepapir, nålepute, kaffekopp, babysitter, fotoapparat, trådsneller, lapper med notiser på, penn og en del andre små ting - alt på det samme (ikke så store) stuebordet vårt. Blir så glad av å se bilder fra andres arbeidsbord eller stue når den ikke er heelt ryddig - det er da en ser at det faktisk bor mennesker der, mennesker som tenker, lager, lever...

    Hilsen Marit (som ikke har det ryddig akkurat nå, og som kvier seg for å ta bilder når det er rotete...)

    SvarSlet
  4. Jeg er bare SÅ enig med dig - og rigtig fin vinkel omkring det dér med om man som menneske er tilgængelig eller ej - det tror jeg osse på hænger sammen med hvor optagede vi mennesker er af at ta os rigtigt ud. KH Lisbeth

    SvarSlet
  5. Sikke et skønt og ja ærligt indlæg. Meget livsbekræftende, underholdende og fornyende og jeg har det fuldstændig som dig. Elsker smukke billeder af perfekte hjem og bliver ofte inspireret af disse, men opponerer også mod det der glansbilledeagtige image som det er mit indtryk at mange føler de skal leve op til når de blogger.

    SvarSlet
  6. Hej
    Dejligt med lidt rids i facaderne. Og skønt med puslespils entusiaster, sådan en på 3 har jeg også Ss
    www.villacemila.blogspot.com

    SvarSlet
  7. Elsker kreativt rod. -både efter børn og mig selv og ikke mindst at træde ind i andres. (om det så er på blog, via sms eller irl.)
    Hader hader hader at rydde op, for jeg kan ikke finde mine ting når der er orden på dem! :o(
    -men ved lige præcis hvor saksen er, stoppenåle osv. også selvom de ikke er på deres faste plads. (for sådan en har de jo)

    SvarSlet
  8. JEg er SÅ enig!
    Tak for et skønt indlæg

    SvarSlet
  9. Skønne, hjemlige billeder - der ser jo reelt ikke særlig glansbillede agtigt ud mange minutter i døgnet hos langt de fleste...i alle tilfælde ikke her.

    Hav en dejlig kreativ og rodende dag - Camilla

    Nu er jeg desværre nødt til at rydde lidt op - på bordet - så der kan blive plads til dagens krea-ting, som skal være klar til morgendagens julebazar.

    SvarSlet
  10. Åh, jeg kan altså ikke lade være med, at trække lidt på smilebåndet over, at du alligevel har "romantiseret" det sidste billede, ved at gøre det sort/hvid og bløde kanterne op ;-)

    <3

    SvarSlet
  11. Tak for jeres feedback og søde ord allesammen :).

    @June - SHHHHH!!! Ikke sige sådan noget højt! (er godt klar over det. Var åbenbart kun 3/4 modig .. pokkers!)

    SvarSlet