onsdag den 23. marts 2011

Der går hende singlen, pas du hellere på!

Er det sådan, at fordi jeg pludselig er blevet single så er jeg samtidig også en potentiel trussel mod familieidyllen?

What!?!
Dén havde jeg ikke set komme.

Jeg har længe fulgt veninders skiftende kærlighedsliv og fulgt med i deres reflektioner omkring hvorvidt optagede mænd er no-go eller frit lejde (venindens mand er dog altid no-go, det siger venindekodekset nemlig).
Fairy, der skriver på en blog jeg netop har opdaget, skrev også om emnet i går (Advarsel: ikke helt familievenligt indhold). Og jeg vil give hende helt ret i, at ingen kan stjæles med mindre de vil stjæles.

Jeg har længe haft et distanceret forhold til emnet, da det jo af gode grunde ikke berørte mig, men nu føler jeg mig ufrivilligt kastet ud i det.
Som om det forventes, at jeg hurtigst muligt kaster mig ud på dating og finder mig en ny mand at flette fingre med.
Men jeg har ikke lyst til at flette fingre med en ny mand. Jeg har ikke lyst til, at gå på dating.
Jeres mænd er i sikkerhed for mine single-klisterarme.

Jeg har sgu for travlt med at pille i min egen navle til overhovedet at skænke jeres mænd et blik.
Men når jeg så er klar til at vende blikket udad igen, så skal jeg nok lige advare, aftale?

11 kommentarer:

  1. He he...kan godt huske dette fra min singeltid.
    Når jeg så blev inviteret til fest, havde værterne altid været så "søde" at invitere en eller anden singelfyr de kendte og som så blev min bordherre for aftenen. Hold nu op det var belastende. Jeg følte mig som et fluepapir hele aftenen.
    Men så var det jeg fandt ud afat hvis jeg sagde at jeg havde fire børn, var bistandsklient og boede hjemme ved min mor, så faldt interessen og jeg kunne hygge mig resten af aftenen!
    Jeg var singel i fem år inden jeg mødte min nuværende mand. Og det var fem god år. Også selvom jeg ikke sent om aftene lå på lur i ligusterhækken efter byens mænd.

    SvarSlet
  2. Stikker ligusterhække ikke også? Vildt upraktisk.

    SvarSlet
  3. Hah.. :O) Jah, det er hårdt at blive til hende den potentielle promiskuøse man-eater! Tænker, at dine eventuelle mandlige venners kærester også sidder og ryster lidt i bukserne nu ;O)

    God blog du har her, i øvrigt. :O)

    Fairy

    SvarSlet
  4. Kære Synne. Jeg går og tænker på dig i øjeblikket for det med at splitte et liv er hårdt også selvom man er enige og ved at det er en god ting. Undersøgelser viser f.eks. at ægtepar oftest deler viden og opgaver op mellem sig så den ene husker på det ene og den anden på det andet. Når man så pludseligt skal favne det hele får man på en gang ansvar for at huske og gøre ting man ikke har gjort længe OG frihed til at gøre tingene på sin måde. Nogle dage er det en glæde andre for overvældende.

    Det med mændende kender jeg i begrænset format. Jeg er jo som regl alene med ungerne også når vi f.eks. er på højskole. Inden folk opdager at jeg faktisk er gift er der altid den der sære hørm af skal vi ikke slå de praktiske pjalter sammen nu vi begge to er alene med børn...

    Men selvfølgelig har du da netop nu brug for at inde dig selv som den du er uden for parforhold.

    Store kærlige kram.

    SvarSlet
  5. Ja...søde Synne... er det ikke rædselsfuldt??

    Selv tykke lille grimme gamle MIG blev damerne på mine højskoleophold bange for.

    Det var simpelthen forbudt at tale til mændene i de uger.

    Hvad pokker er det for noget?

    God fornøjelse med din flytning. Jeg er dog ked af at høre at du og Martin ikke er sammen mere.

    KH
    X-sviger Gitte

    SvarSlet
  6. @Fairy - Hø, måske. Men som du selv skriver, så har det nok mere at gøre med dem end mig ik´? ;)
    Og TAK!

    @Marina - Det er så sandt, så sandt.
    Og ja, det tager tid og den tid skal bruges.

    @Gitte - Gitte, du burde virkelig ikke skrive sådan om dig selv. Du er fantastisk og har umådeligt meget at byde på. Jeg har altid nydt til selskab. Så selvfølgelig er du en trussel ;).

    Knus hele vejen rundt,
    Synne

    SvarSlet
  7. Og det underlige er, at der ikke behøver gå mere end en time efter et brud til truslen pludselig er kommet snigende!!!

    SvarSlet
  8. Hmm jae..da jeg lige var blevet skilt, mødte jeg en klog (fraskilt) ældre kvinde, der sagde til mig :"så nu begynder mændene at komme rendende og skal have kaffe. Men husk at sige, at de er velkomne en anden dag - og bare skal tage deres kone med!"
    Jeg har bestemt oplevet mænd komme "til døren" og være fortrolig om, at de keder sig i deres ægteskab...men jeg har lige så ofte oplevet kvinder komme til døren og spørge "hvordan fik du den her bolig og hvordan får du det egentlig til at løbe rundt?" (med helt uskyldig mine.)
    Jeg finder en genkendelighed i dit indlæg, og har også selv skrevet om det på min blog http://hulebo.blogspot.com/2010/12/t-r-s-t-e-spisning.html.
    Og konkret: Ja, der er en forventning om hurtigt at finde en mage. Sikkert både kulturelt og socialt - og alt andet lige nemmere at forholde sig til for andre (par).
    Held og lykke med jeres proces. Kh Hulemor

    SvarSlet
  9. @Onkel Anne - Skræmmende!

    @Hulebo - har svaret dig inde hos dig selv under dit gode indlæg. Lækker blog i øvrigt :).

    SvarSlet
  10. Jeg skulle faktisk lige til at linke til Hulemors indlæg ;-)

    Den der med, at man som værtsPAR sørger for at invitere en anden singel, tror jeg bunder i noget helt andet nemlig. Taler af erfaring - selvom det stadig er pinligt at indrømme. Jeg vil dog ALDRIG gøre det mere ;-)

    Jeg har gjort det af et godt hjerte. Fordi jeg var bange for, at min singelveninde ellers ville komme til at kede sig, eller føle sig udenfor, når/hvis der gik parsnak i den. Det værste ved den adfærd, er at jeg aldrig ville drømme at gøre det, hvis min ven var en mand og singel.

    Piiinligt!
    Men...som sagt gør jeg det aldrig igen, så her kan du føle dig helt tryg, Synne *G*

    Men jeg føler mig ikke truet af singlerne. Og forstår nok heller ikke, hvorfor lige singlerne skulle være farligere end de gifte?

    Skal man endelig ud i den tankegang, så bør man da være mere bange for dem der er gift - og har været det i hundrede år! Der kunne man da nemt forestille sig, at de nu keder sig lidt, og er trætte af mandens sure sokker ;-)

    Og Gitte: Jeg er fuldt ud enig med Synne! Du er simpelthen så fuld af "nerve", og man kan ikke undgå at bemærke - og blive smittet af - din girlpower og livsglæde.

    Knus fra June

    SvarSlet
  11. Jamen det sjove er jo, June, at jeg jo er blevet inviteret alene da jeg var gift..... ;). Så hvad er forskellen?

    Og tarrrk altså *rødme*. Hold da op! *fnis* Altså...

    SvarSlet