fredag den 15. april 2011

En manual til livet.


Eller ihvertfald til en stor del af det.

Hvis du kun skal læse én bog om kærlighed og parforhold, så vælg denne her.

Bagsiden siger:

Kærlighed er ikke for kujoner er en bog, der handler om at turde elske. Om at turde give os selv, vores inderste tanker, følelser og reaktioner til vores partner uden at tænke på dennes reaktion.

Birgit Weber beskriver, hvordan vi ved hjælp af kritik og manipulation forsøger at lave hinanden om, så vi undgår at komme i kontakt med vores egne indre konflikter. Det gør vi på tre måder: ved at være 1) eftergivende, 2) aggressiv eller 3) afstandtagende over for andre. Hun beskriver også, hvordan vi kan få øje på vores egne blinde pletter, dvs. de træk og konflikter, vi har følt os tvunget til at fortrænge i vores barndom.

Bogen viser, at kærlighed kun kan udvikles, hvis vi er i stand til frit at give udtryk for os selv, og hvis vi er parat til at vende fokus mod os selv og se på de uhensigtsmæssige mønstre, vi har dannet for at overleve som børn. Vi må finde frem til, gennemleve og bearbejde vores indre konflikter, og vi må lære at stå på egne ben og berolige os selv i angstprovokerende situationer uden behov for den andens bekræftelse. Alt dette giver bogen vejledning i.

Birgit Weber understreger hele vejen igennem, at først når vi hver især bliver forankret i os selv og tager ansvaret for vores egne vanskeligheder, kan vi udvikle et parforhold, hvor kærligheden hele tiden bliver dybere og rigere.

Køb den. Lån den på biblioteket. Bare læs den! Du vil ikke fortryde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar