søndag den 24. april 2011

Forår holder maks!


Verden bliver sådan mere tuttenuttet når det er forår.
Se nu i går, hvor jeg var så velsignet, at kunne tilbringe et par timer på et tæppe i solskin i ualmindeligt godt selskab.
Fra tæppet kunne jeg blandt andet se en far der bragte nygrillede pølser til en gruppe unge mænd, og inviterede til fodbold med ham selv, bedstefar og sønnen (der tålmodigt havde sparket rundt med den bold lææænge selv), hvorefter alle mand rendte rundt uden t-shirts på og morede sig sammen.


Jeg så parret der først krøllede sammen en times tid i ske og lå helt stille. Da de vågnede op fjollede de lidt rundt og pakkede sammen indtil tøsen stak af i bedste "du kan ikke faaaange mig" stil. Det fik selvfølgelig straks knægten til, at udfylde sin manderolle og jagte sit bytte, der fik en møsser bag et træ straks efter indfangning.

Jeg så manden der tålmodigt pustede sin medbragte luftmadras op, hvorefter den sprang da han satte sig på den (fnis).

Jeg så liv og folk der myldrer ud af deres vinterhi for at nyde solen og smile til hinanden.


Jeg selv fik drukket øl, spist reste-pizza af den hjemmelavede slags, læst lidt, smilet en masse og nydt livet.

Forår holder maks!

2 kommentarer:

  1. UMHMMMM!!!
    Men sig mig føler du ikke et stik af ensomhed også?

    SvarSlet
  2. Njoe, jeg synes nu jeg var i godt selskab der ikke lige gav så meget plads til ensomme tanker.
    Men forstår godt hvad du mener :).

    Knus

    SvarSlet