mandag den 27. juni 2011

Puuh, støn og godt med chili!

Puuh, hvor lang tid kan det tage at komme sig over en fest?
Ja den var god. Virkelig god. Festen altså.
Ja vi kom sent i seng. Virkelig sent.
Ja jeg var ... øhmm... bedugget. Nej nej, ikke virkelig bedugget, vel... altså. Årh glem det.

Jeg er stadig på rekreation!
Det her er således min frokost i dag. Samme udgave som i går aftes. En omgang var åbenbart ikke nok.



Og jeg har invaderet Dagdrømmerens have. Jeg har ikke nogen have, men jeg har fridag (gudskelov). Han har 1300 kvm af skidtet og arbejdsramt. At dele...
Så jeg flyder i solsengen med bøger og hækletøj.
Apropo hækletøj, så tager det åbenbart ca. lige så lang tid (for mig) at hækle en trøje som det gør at lave et barn. Nu er barnet så født, så jeg må hellere komme i sving inden det bliver en konfirmationsgave istedet (jojo, alle konfirmanter ville i virkeligheden elske, at få en blød lille støvetgrøn økologisk babytrøje str. 0-1år).


For at vende tilbage til haven, så har jeg faktisk spurgt om lov. Bare inden du bliver nervøs for at flashe billeder af din egen have i bar frygt for at du vågner op en morgen og ser en Mælkebøtte slå tæppet ud og tale om søstersolidaritet og delementalitet.
Jeg spurgte dog ikke om lov til at drikke hans Sportsvand. Må hellere fordufte inden fyraften. Man kunne jo blive tvunget til, at slå græsset eller sådan noget, som straf.
Og jeg kan da ikke gøre for, at han har glemt hvor han gjorde af sin sodavand.

2 kommentarer:

  1. Den sodavand var ALDELES ikke glemt - nærmere sirligt placeret til senere nedkølet nydelse... Du skurkagtige tyvert! ;-)

    SvarSlet