torsdag den 1. december 2011

Juhuuuu(L)






En runde i de lokale genbrugsbutikker, lidt fra gemmerne, lidt fra drengenes produktion fra skolen, lidt mos fra Fakta, et stearinlys i ren stearin og så et drys stemning.
Så nåede vi til 1. december.
Det bliver småt med julepynten i år, for ingen af os aner om vi har pakket begge huler ned om 14 dage, men lidt stemningsdrys skal der til, trods alt.
Og mon ikke, som i et rigtigt juleeventyr, at også vi sidder d. 24.i et julepyntet hjem med hele smøren (det kan jeg faktisk garantere, for vi pendler mellem bedsteforældrene, og hos dem er alt - heldigvis - som det plejer, at være).

Skålen med krystaller er sat ind som et pædagogisk forsøg.
Når man, som jeg, godt kan lide at pynte spisebordet med dims, men er træt af, at diskutere hvad der må pilles i (og pilles i stykker, ikke mindst), så må man indføre "pil-løs" zoner.
Der kommer skålen med runde sten ind i billedet. Nu kører skålen rundt når vi spiser og børnene vælger deres egen sten. Og dermed har utålmodigheden et sted at blive kanaliseret over i, og vi kan sidde samlet mere end 10 minutter ad gangen.
Der er selvfølgelig rift om udvalgte sten, men overordnet set virker det.

1 kommentar:

  1. Synne jeg har lige læst op på din sidste tid og WAW tillykke med det hele. Hvor er det fantastisk (og velfortjent) som vinden nu blæser jeres vej. Tillykke. Jeg håber december blæser endnu mere lykke jeres vej så der også bliver tag over hovdet.

    SvarSlet