fredag den 9. december 2011

Vi er (åbenbart) trætte i denne tid..

Nogle gange er min blog fyldt med idyllisk.. øhm.. idyl. Fordi den dag ér mit liv sådan.
Andre dage er min blog fyld med .. noget andet, fordi sådan er mit liv dén dag.

Her til aften kunne jeg vise billeder af bunker af lækre overskudsgrøntsager på fade, skåret i hapsebidder og lagt klar til ungerne kom hjem.
Jeg kunne også vise billeder af min yndlingspesto "in the making" sammen med min datter (grønkålspesto. Yay, grønkålen har ramt butikkerne!! I *heart* grønkålspesto).
Det ville se vældigt pænt ud.
Jeg kunne også have valgt at vise billeder af vores aftensmad der bestod af en trilogi af kartoffel.
Frostkartofler til ovnen, chips og .... æhm... osterejer (alle ved det er en sort helt for sig selv).
Det ville se knap så  pænt ud.
Alt energien var åbenbart suuget ud i grøntsagsstavene! Men det var billige point på børnefronten. Pomfritter og chips til aftensmad? Seriøst mor? Yay!!! Må jeg få lidt mere ketchup?

Til gengæld fandt jeg pludselig mig selv, sovende til Nissebanden, i bunke med min datter, på sofaen.
Sådan er min fredag aften så denne uge...

Alle andre end mig er til julefrokost. Seriøst.
Alle!
Selv ham jeg har valgt at dele mit liv med.
Og det er fuldmåne. Dvs. en yderst trippende og urolig aften for mit vedkommende (undtagen den halve time jeg sov. Det gælder ikke. Der er sovepulver i børn der putter med en. Seriøst!).
Men jeg er stuck!
Og sker der noget på Facebook? Nej, for alle har travlt med, at have et socialt liv.
Så jeg ser Linkin Park koncert på Mtv. Eller rettere,jeg så koncert, indtil det blev afløst af unge mennesker, der ikke ved hvad geografi er, der råber af hinanden på tv.
Se det er fanme sørme en god måde at bruge en fredag aften på.

Men mit nye arbejde holder juletamtam i januar, og så skal de eddermageme sørme se en Mælkebøtte på slap line. Og jeg skal skrive på Facebook at JEG nu er på vej til julefrokost. Og I vil være misundelige, vil I.
Der har jeg vel også kendt min nye kollegaer i over en uge, så det er vel ikke for sent at vise dem den berusede, ekstra ærlige side af mig, vel?
Gad vide om min chef skal med?

Skåååål Danmark!

Nårjha, og glædelig blæst....

2 kommentarer:

  1. Hey, jeg har dælme ikke været til julefrokost! Og i de sidste 10+ år, har jeg ikke været til julefroskost med arbejdspladsen - sådan noget der sker, når man er førtids ;-)

    Men er du SÅ færdig, jeg savner dem! Både de gode kollegaer, og julefrokosterne. Savner faktisk en gedigen julefrokost, hvor folk går til den. Ikke sådan en familie én, hvor Onkel Jørgen bliver lidt vissen, og må gå tidligt i seng ;-)

    Men vi kan da stadig nå, at holde vores egen, ikk? I det nye år, altså.....og på Wallmans! My treat! <3

    SvarSlet