torsdag den 2. februar 2012

Syg!





Så ligger jeg her. Med strålende solskin ind af vinduet og snot stående til alle sider.
Apropo snot - hvorfor pakker de så de lommetørklæder så godt ind, at man gang på gang står midt i desperationen med et nys der bygger sig op inde i hovedet, mens man febrilsk forsøger at nå ind til papiret INDEN man har snot ned af hagen...?
En klog ville måske pakke lommetørklæderne op og have dem liggende parat. Jeg slår to fluer med et smæk og forbereder mig til DM i oppakning samtidig med, at jeg bare ligger her.

Ved siden af mig har jeg lavet et bord med gode intentioner. En stabel bøger, lidt strikketøj og den slags.
Indtil videre er det blevet ved de gode intentioner. Til gengæld har jeg set tv med Sidney Lee være børnesur i træningscenter med date!
Og spist grød. Jeg elsker grød (minus risengrød!!) og har intet imod, at det igen er blevet moderne at indtage den ydmyge spise.

Om lidt skal jeg ud og møde min nye københavner-læge.
På landet, hvor lægen kendte mig, kunne jeg klare de fleste konsultationer over telefonen, men her talte sygeplejersken i telefonen om infektionstal og andre fine ting. Så jeg tager gerne den uldne sweater på og trasker ned for at blive podet og blive kendt.
Alting er så fint herinde i København ;).

P.s. Hvis der er en to 10 over mest meningsløse indlæg, så tror jeg dette rangerer pænt højt....

2 kommentarer:

  1. du har den smukkeste tehætte jeg nogensinde har set. god bedring !

    SvarSlet
  2. Tusinde tak :). Jeg er også vild med den.

    SvarSlet