torsdag den 19. april 2012

Bare sådan...

Jeg grubler over menneskehedens samhørighed.
Og over hvordan man skulle kunne undgå, at blive ked af det når mennesker kommer til skade rundt omkring i verden, hvis det er at vi alle er en del af den samme energi og hænger sammen. For når vi alle er den samme, så er det vel også en del af mig der går i stykker, når andre mennesker gør det?

Jeg tager syvmileskridt og har fået mig et nyt mantra: "Ingen mennesker er din fjende, ingen mennesker er din ven, alle mennesker er din lærer".
Og jeg lærer.
Og grubler.

Kort sagt. Alt er som det plejer at være...

Nårhja, og så har jeg købt mig nogle nye rundpinde. I rosentræ - olieret. Oooh my god, de er lækre!
Varme og bløde at røre ved.


Sammen med den lækre merinould, gør pindende det til en yderst luksuriøs oplevelse, at sidde og strikke rundt og rundt og rundt og...
Forhåbentligt bliver det til sidst til en dejlig lun trøje til Kamille. Jeg har ikke et billede af den færdige trøje, men den er islandsk inspireret. Jeg skal nok vise den frem når den er færdig (som om I kunne slippe!).


Pindende har jeg købt hos Strikkeboden som jeg netop har opdaget (jeg er glad for, at jeg kun havde 5 minutter derinde!).
Garnet og opskriften har jeg købt hos Håndarbejdscentret, der ligger i Amagercentret.

2 kommentarer:

  1. Meget handler om at finde den balance, men det bliver let ensomt hvis man slet ikke lukker venskabet ind.

    SvarSlet
  2. Nej man skal da bestemt ikke lukke venskaberne ude.
    Frygt skal stirres ihjel.

    Jeg kan godt se, at mit mantra kan misforståes. Det var slet ikke ment på den måde.

    Vender tilbage en dag jeg giver mere mening end i dag ;).

    KNUS

    SvarSlet