torsdag den 28. juni 2012

Os mennesker imellem

Går går ned af gaden. Høj musik i ørerne og en bundt friskplukkede rabarber over armen.
Glad fra en hyggestund med strik og dukkereparation med dejlige Thea.
Solen skinner og jeg går helt i egne tanker. På vej for at hente børn.

Ser godt de tre unge mænd der går i modsat retning af mig på samme fortov som mig.
Dem er der nu engang så mange af, de der unge mænd, så jeg er videre i tankerne så snart vi har passeret hinanden.
Men kort efter kører den ene af dem op på siden af mig. Han har vendt cykel, med lad og det hele, og vil nu tydeligvis tale med mig.
Jeg fumler med hovedtelefonerne og kigger spørgende på ham.
"Undskyld, er du du single?"
"Ahva..?" (hørte jeg rigtigt)
"Er du single?"

Og så stod jeg der. Lidt fjoget og meget meget overrasket på alle planer.
Jeg måtte skuffe den smukke unge mand om, at jeg både har børn og er godt gift.
Han så helt slukøret ud, da han vendte cyklen om igen og kørte tilbage til sine kammerater.

Og jeg gik videre. Lidt paf. Men med et stort fjollet smil om min mund.
Fnis. Tænk engang.
Bare sådan her på en almindelig eftermiddag, hvor jeg bare gik der og var mig  - helt uden at trække maven ind.

Oplevelsen har ligget hos mig siden og selvfølgelig sat en masse tanker igang.
Senest dukkede oplevelsen op igen da jeg læste Mannes indlæg om udseende, mavedeller og kvinders selvbevisthed.
For hun har jo ret. Det ér ikke mændende der dømmer os.
De er så visuelle, så bare der er bryster og røv de kan røre ved og klaske på, og det at kvinden SELV føler sig lækker. Jamen, så er den jo hjemme.
Jeg er 32 år. Jeg har vejet alt mellem 60-92 kilo. Jeg har født tre børn. Jeg har levet.
Jeg er mere glad for, at strikke og drikke rødvin end at piske rundt i et fitnesscenter 24-7. Det kan ses på min krop, når jeg står der splitternøgen foran spejlet.

Jeg kan være en sur idiot og jeg kan være pisselækker og fræk. Og i sidste ende er det ikke det jeg vejer der spiller den sidste rolle, det er glimtet i mine øjne. Det er, om jeg kan vise ham at jeg er vild med ham - og med mig selv!

Alligevel så glemmer jeg også alt det en gang imellem. Især efter det sidste halve år, hvor jeg langsomt har forsøgt at beskytte mig imod verden ved at pakke min krop ind i et hylster af overskudsfedt og negative tanker.
Pludselig finder jeg mig selv siddende der og hive blusen ud på maven (læs Mannes indlæg, så giver det mening) og jeg kan stå foran det der spejl og tænke "øv".

Så tak, smukke unge mand på cyklen. Tak fordi du turde spørge mig. Tak fordi du turde risikere det mulige afslag. Jeg håber du kunne se hvor glad jeg blev, på trods af mit blide afslag.
Tak for tankerne du satte igang, du kære fremmede.

Jeg skal sikkert hilse fra Dagdrømmeren og sige tak også ;-P.

9 kommentarer:

  1. Jep kvinder der hviler i sig selv er lækre ♥
    You rock!!!
    og tak for i går
    Kh Thea

    SvarSlet
  2. Hvor fedt! Skønt at blive bekræftet i at man stadig er lækker! - og blive husket på det, for det kan man så nemt glemme mellem madpakker og alt det andet.
    Kh. Malene

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare dejligt skrevet! : )

    SvarSlet
  4. Yes ! Fed oplevelse.
    Hurra for den spontane unde fyr. Og hurra for dig for fanden Synne :-)

    SvarSlet
  5. Absolut skøn læsning :) og ja Hurra for dig, som missfryd skriver :D

    SvarSlet
  6. Tusinde tak allesammen. Hvor ér I søde altså :-D.

    Kh,
    Synne

    SvarSlet
  7. åh hvor skønt og hvor har du ret!!!

    SvarSlet
  8. Har læst dette indlæg flere gange og hver gang gør det mig glad. Tak for det :-)

    SvarSlet
  9. Didde-Louise, tusinde tak. Det gør det mig rigtig glad at høre :).

    Kh,
    Synne

    SvarSlet