søndag den 11. november 2012

Lanternefest



I fredags drog vi til skolen for at holde lanternefest.

Børnehaven, 1. og 2. klasse har den sidste tid været travlt optaget af, at lave lanterner.
Der er blevet øvet sange om sol, måne og stjerner og sangen om Morten Vægter, der vandrer rundt i verden med sit lys.
I tiden op til lanternefesten leder børnehavebørnene efter Morten Vægter på deres ugentlige ture ud af huset.
De synger til ham og er ekstra gode til at rydde op og passe på hinanden. For hvis de er gode nok, dukker Morten Vægter måske op til lanternefesten og deler MorKarens småkager ud.
Morten Vægter har nemlig MorKaren derhjemme, der bager de dejligste sol-, måne- og stjernesmåkager.

Mens vi i foråret og sommeret kan nyde løvspring, solskin og lange lyse dage, så kommer vi nu i en anden stemning hvor vi trækker os ind i os selv.
Lanternen, som alle bærer (forældre tager deres egne med hjemmefra) symboliserer her at vi tænder vores eget lille lys og bærer det ind i den mørke tid.

Det er ved denne tid på året, at der er størst chance for at se månen og stjernerne på vej til børnehave og skole om morgenen og det kan virke stærkt på små børn, der hele sommerhalvåret har sovet når nattens lys står klarest på himlen.


Festen starter ved, at alle samles på skolen. Derefter går vi på en lang række, syngende, ud i naturen.
Hos os stopper vi på det nærliggende Kastrup Fort, hvor vi står i rundkreds og prøver at synge Morten Vægter frem.


Mon han kommer?
Vi kniber øjnene sammen i mørket mens vi synger, og spejder.
Mon det er ham!? Et lys gynger i mørket.
Så vi det rigtigt inden han forsvandt bag træet?


Jo det var ham.
Han er lidt mystisk for det er mørkt og vore egne lanterner blænder os en smule.
Tre børn må hjælpe.
En til at holde nøglen, en til at holde staven og en til at holde lanternen.
Den store sæk bærer Morten selv rundt. Den er fyldt med småkager, for alle har selvfølgelig ryddet op og været en god kammerat, så alle får.
Det er et højtideligt øjeblik og alle børns øjne er fæstnet imod Morten Vægter.
Hvordan ser han ud når han kommer over til mig og er helt tæt på?
Hvordan smager MorKarens småkager?
Siger han mon noget til mig?

Da alle har fået må Morten Vægter videre, så vi går i samlet flok hjem igen hvor der venter varm græskar/gulerodssuppe og et bål man kan sidde ved.

Vi vandrer over broen ved metrobanen, tilbage til skolen.
I aften er næsten magisk at gå under lysene.
Med maverne fulde af MorKarens kager og hjerterne fulde af forventning om varm suppe og lidt ekstra leg i skolegården.





Om Mortensdag/Sankt Martinsdag.

En legende fortæller, at denne dag i år 371, gemte den fromme præst Martin (der i Danmark har fået navnet Morten) sig i en gåsesti, fordi indbyggerne i byen Tours ville gøre ham til biskop.
Men Martin havde ikke lyst til at blive kirkeligt overhoved og derfor gemte han sig i gåsestien, hvor gæssene røbede ham med deres gnækken.
Efter at han var blevet udråbt til biskop, påbød han, at som hævn over gæssene, skulle alle folk hvert år den 11. november spise gåsesteg. Denne skik er i vores dage flyttet til aftenen før - Mortensaften.
En anden legende beretter også om Sankt Martin, der hjalp Kristus i form af en tigger.
En kold vinternat kom Martin ridende til byens port, hvor der sad en tigger og frøs. Martin steg af sin hest, tog sit sværd og delte sin kappe i to for derefter at give tiggerne den ene del.
Martins kammerater lo og spottede ham, men om natten da Martin sov, trådte Kristus frem for ham og sagde: "Det var mig du hjalp!"
(Kilde: "Alverdens religiøse fester" af Jean Campell Cooper)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar