lørdag den 19. januar 2013

I dag...


- var der et barn der sagde til mig, at jeg duftede af honning. Han sad der og kæmpede med lynlåsen i sin trøje midt i børnehavens garderobe og jeg satte mig på knæene foran ham for at hjælpe ham, da alle ledige pædagoger tilsyneladende var travlt optaget med at indfange min datter!
Han skulle bare vide, at jeg forinden havde brugt over 2 timer i frostvejr, lige der rundt om den bygning på skolen hvor det blæser allermest, på at bande over to spande bivoks der gerne skulle smelte og gøre 1. klasse glade og lys-dyppende.
To spande, i blæsevejr (fik jeg nævnt det blæste), mens min næse løb, på to små campingblus.
På et tidspunkt er jeg sikker på, at jeg efterlod min ene storetå til at dingle rundt nede i min støvle. Jeg kunne ikke mærke den, så den var nok faldet af.
Vi fik ikke dyppet lys... Lang historie.
Blandt andet fordi det blæste.

- har jeg cyklet jeg hjem med 5 børn.
3 i ladet på cyklen (der i øvrigt er gået i stykker og sidder fast i 1. gear OG baghjulet vibrerer så mærkeligt. Jeg kaldte det at hjulet ekser. Min mand kiggede videne på mig og sagde noget i stil med, at mand redder kvindes cykel lørdag. Hvilket er udsigter jeg faktisk er ret taknemmelig for, for 10 km om dagen i første gear er ... også en slags motion) og 2 ekstra på egne cykler.
De ekstra børn fulgte ligesom med da vi skulle hjem og da jeg allerede havde opbrugt alle bandeord til bivoksen, så kunne jeg ikke gøre så meget andet end at lade dem følge med.
De 3 i ladet sang hele vejen hjem, derinde under plastiktaget. De to selvkørende talte skoler.
Mit hjerte smeltede lidt da jeg hørte følgende udtalt fra min egen søn: "Jeg var også glad for min gamle skole, så jeg blev ked af det da vi skulle flytte. Men i dag er jeg glad for det og jeg er ret glad for konceptet (jep, min søn bruger ord som koncept. -red) steinerskole, hvor man skal lave det hele selv og ikke bare skal skrive ord og tal ind i færdige kasser".
(den lader vi stå lidt. Og jeg har ikke betalt ham for at sige sådan. Jeg sværger!)
Vel hjemme løb jeg lidt rundt, indtil mand kom ind af døren med både frugt og knækbrød i indkøbsposer, så vi kunne fylder depoterne hos alle børn.
Herefter brugte jeg 2½ time på at være overskudsagtig, strikke lidt og glæde mig til et glas rødvin så snart alle ikke-herboende småbørn var afhentet og sendt hjem (det giver bare ikke gode point at stå der og lugte lidt af rødvin når legekammeraterne hentes).

- blev min familie kaldt sådan steineragtige af pigeveninde til min søn, der besøgte os for første gang.
Hvilket jeg jo synes er ret sjovt, for jeg synes mest jeg drøner rundt og prøver at følge med, mens alle de andre forældre ser enormt overskudsagtige og uglede pådenfedemåde-ud, når jeg møder dem.


8 kommentarer:

  1. Du er overskudsagtig steinermor. Heldigvis også menneske <3
    Skulle jeg være barn igen, så flyttede jeg direkte ind hos dig!
    Din bog er pakket, så jeg håber vi ses til et hurtigt knus senere i dag.
    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sødt sagt Thea. Tak :).
      Jeg forventer at komme forbi lidt over 14, men det bliver kun lige superkort, som du ved :).

      Slet
  2. Du er simpelthen FOR skøn! Sikke et indlæg, fyldt med humor, selvironi og kærlighed. Efter sådan en dag, som du bekriver, synes jeg det er meget overskudsagtigt, at kunne distancere sig så meget til dagens begivenheder - og oven i med humor. Udefra synes jeg, at du signalerer den uglede overskudagtige pådenfedemåde.

    Rigtig dejlig dag - ønskes du, og tak for et skønt indlæg om hverdagen i modvind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ooooh jamen altså. Sikke fine ord! Mange tusinde tak :).

      Kh,
      Synne

      Slet
  3. Det er ikke længe siden jeg er faldet over din blog og jeg er nu fast læser og føler trofast med! Jeg synes du har en fantastisk måde at skrive på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina.

      Jamen velkommen til. Hvor er jeg glad for, at du fandt mig :).
      Tusinde tak for dine fine ord. De gør mig varm indeni.

      Kh,
      Synne

      Slet
  4. Synes man ikke bare altid at de andre er overskudsagtige og uglede-på-den-fede-måde? Jeg tror bare det er sådan det er.

    I dag jog jeg rundt med tropperne herhjemme mens manden var på jagt. Hele huset skulle have en omgang (fordi altså nogen gange skal det jo til) og ungerne var gode men lidt kævl undgås ikke. Bagefter hev jeg dem på skøjtebanen og der var diskussion om skøjter og overtræksbukser og hatte, fordi alle vil have det samme (også selvom jeg har en lille pige, en stor pige og en dreng, de vil have det samme alligevel). Vel fremme ved skøjtebanen synes de andre forældre at mine altid er så søde og overskudsagtige, men HA jeg ved bedre...

    Men tænk at dufte af honning. å det er da uglet-på-den-über-fede-måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ååh det kender jeg godt. Mine børn er også altid bare såååååå søde og velopdragne. Herhjemme er de altså også nogle sparke/slås/på tværs/snerre af hinanden/vil ingenting/råbe skrige børn.
      Men til sidst går de heldigvis i seng... ;)

      Kh,
      Synne

      P.s. At dufte af honning vár faktisk ret ok :-P.

      Slet