torsdag den 7. februar 2013

Stilhed

Der er stille på bloggen.

Mine ord har svigtet mig. De er flyttet hjemmefra.

Eller er det mig der har svigtet mine ord? Er det i virkeligheden bare mig, der har mistet troen på dem?
Synes ikke jeg har noget at sige, samtidig med, at bogstaverne flyver rundt inde i mit hoved. Laver ord, halve sætninger, hele noveller og ingenting.

Lever mit liv. Sådan lidt mekanisk.
Prøver virkelig at være storslået og tage det hele som det kommer.
Har brugt det sidste år på at kæmpe. For fremmede, for nogen tæt på, for økonomien, for at blive taget seriøst.


Lige nu føles det egentlig mest bare som det første.

6 kommentarer:

  1. Puster lige til dit "liggesår", men ved du hvad, jeg læser alt for mange indlæg om den der dårlige samvittighed over ikke at være på hele tiden. Det er din blog, og der er jo ingen klausul om et vist antal indlæg, så læn dig tilbage og nyd øjeblikket.

    Cape Diem.

    Eller som de siger i reklamerne
    "becauce im worth it"

    Det er din egen blog lad den ikke blive en klods om benet, tæl revner i loftet hvis det er det du skal.

    Du skyder jo heller ikke andre i skoene at de ikke laver det ene forkromede indlæg efter det andet.

    Du må have mig undskyldt, men jeg surfer lidt rundt i blogland, og jeg støder da på de blogge hvor jeg tænker på om den person ikke hellere skulle besøge en god ven eller sin gamle mor, det ville der være lidt mening i frem for at skrive om noget der virker som et halstarrigt forsøg på at skrive et indlæg der minder om ikke ret meget.

    Ved godt det lyder lidt kynisk det sidste, men det er vist i bund og grund for at fortælle dig at du bare skal gøre det der giver mening for dig selv.

    Kærlig hilsen
    Bedstemorkaren@blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Bedstemor Karen.

      Mange tak for din kommentar.
      Mit indlæg var egentlig ikke en undskyldning for ikke at skrive. Det har jeg sluttet fred med for længe siden, da jeg så mig selv skrive halv-ligegyldige indlæg for indlæggets skyld.
      Tror egentlig mere det er et behov for, at få lov at lægge noget af det tunge inden i mig ud i cyberspace. Så føles det derefter lidt lettere at være mig, for så skal jeg ikke bære det hele alene.
      Giver det mening?

      Tak for din tid.

      Kh,
      Synne

      Slet
  2. Du skal bare vide at dine ord altid har været noget særligt for mig.

    Når det går op og op og op af bakke kan man godt blive træt, men en dag kan man pludselig se udsigten.

    KRAM

    SvarSlet
  3. Kære Synne.

    Du kan tro det glæder mig at du er kommet overens med den der samvittighed, og du kan tro det giver mening.

    Jeg synes selv det er godt at dele de mørke eller tunge tanker, det at skrive er jo i sig selv en form for terapi.

    Håber ikke du er alr for meget nede, de lyse timer er jo godt på vej ;-) ;-)

    Tak for dit gode svar.

    KH Bedstemorkaren

    SvarSlet
  4. KRAM !
    Det behøver ikke være storslået, det må godt bare være.
    Og ved du hvad, min erfaring er, at man ikke hverken kan eller skal kunne kæmpe på alle områder på én og samme tid.

    Lige om få timer er der vinterferie her, mon der også er det ovre ved dig ? Uanset, håber jeg du får lidt luft. Frisk luft i lungerne, lidt sol på næsen. Børnekram og mandekys. Eller bare fred og ro og hvad du nu har brug for.

    KRAM for pokker, sødeste du !

    SvarSlet