onsdag den 22. juli 2015

Den evige rejse hjem til dig selv



Tilladelse?
Jeg skriver om, at give tilladelse på min booking side til healing.

Tilladelse er en spøjs ting.
Tilladelse til ...

Hvad tillader du dig selv?
Hvad tillader du IKKE dig selv?

Jeg har f.eks. skrevet hele min booking side om i dag.
I går aftes gik jeg ind i søvnen, i høj glædes vibration og bad samtidig om hjælp til, at stå stærk i, at blive skarp i min kommunikation i omkring hvad jeg kan tilbyde.
I dag stod jeg op og satte mig til tasterne med rent hjerte.

Jeg tillod mig, at lade mit Højere Jeg og mine hjælpere kigge frem i dag. Lod mine hænder føre, frem for at skrive fra intellektet og blev overrasket over, hvad der dukkede op på skærmen.
Wow, er det der virkelig mig?
Men jo, det er det ... sgu!

Jeg har altid haft en gave i, at jeg kunne se på andre mennesker og se bag deres facader. Se hvad de skjuler. Se hvad de kunne have brug for for, at vække deres kraft!
Jeg har også i mange år kæmpet med, at tage min plads her på jorden.
Kunne ikke se mit eget værd som menneske.

Jeg har hjulpet så mange mennesker efterhånden og altid stået i baggrunden og klappet med i flokken når dem jeg havde hjulpet til at finde deres power, indtog scenen.
Det har aldrig slået mig, at jeg også selv kunne indtage scenen permanent.
Jeg har prøvet halvhjertet et par gange men det har altid slået fejl på den ene mere syrede måde end den anden.
Jeg var mester i selv-sabotage.

Da jeg var barn, var jeg en af dem der drømte om dødsfald i familien, inden det skete i virkeligheden.
Jeg var bange for mørket og det jeg kunne mærke, men hverken kunne se eller forstå.
Mine omgivelser var ikke optimale til denne slags snak og oplevelser, og jeg lærte meget hurtigt, at den slags skal man holde for sig selv.
Jeg bad indtrængende om, at få fred fra alt det jeg ikke forstod.
Således gik der 20 år, i stilhed.
Interessen for det alternative, det mystiske, det esoteriske har altid været hos mig. Men jeg turde ikke stå ved det. Prøvede at skjule forsiden på min bog, hvis jeg sneg mig til at læse lidt i toget.
Slog det hele hen med en plat bemærkning og gjorde gerne grin med det.

Men det mest vidunderlige er, at når sjælen har en opgave, når den længes, så bliver der på et tidspunkt igen skruet op.
Jeg fik fred til, at blive voksen uden de store alternative udskejelser, men nu er jeg kaldt tilbage på arbejde.
Denne gang for fuld kraft.

Og det øver jeg mig i at eje.
At give mig selv tilladelse til, at skinne på fuld kraft.

Vi er nemlig ikke bange for vores mørke, os mennesker. Det negative, det usunde, det tunge, det er velkendt og vores kære Ego vil kæmpe en brav kamp for at holde os i det, der er kendt.
Vi er derimod ofte bange for, at skinne vores lys. Det lys vi alle er lavet af. Den rene energi.

Så for, at kunne hjælpe dig til, at skinne dit lys, må jeg omfavne mit eget.
Ingen lærer kan hjælpe sine elever op til et højere niveau end de selv er på, og da jeg brændende ønsker, at hjælpe dig op til bjergets top, må jeg selv gå vejen.
En guide der selv er faret vild er ikke meget værd som guide.

Så her er jeg.

Jeg er fantastisk! Og jeg kan se hvor fantastisk DU er.
Jeg er lysarbejder og jeg hjælper dig med, at "støve dig af" - bogstavelig talt støver jeg din aura af når du er hos mig, så dit lys kan skinne kraftfuldt og klart.
Jeg skræller lag af mig selv konstant og forfiner hele tiden mine evner, således at jeg kan være den bedst mulige guide for dig.
Jeg har den professionelle og personlige erfaring der skal til for at kunne genkende dine udfordringer og formidler den energi der skal til for at løsne op for dem, uden at blande mine egne problematikker ind i healingen.

Og derfor, har jeg i dag opdateret min booking side til en mere (for mig) skræmmende, men rå, lykkelig og sand udgave af den jeg er, således at jeg kan hjælpe DIG derhen også.

Vil du opleve mig 'live'? Så skrive mig en mail. Den finder du bl.a. ind på min booking side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar